Velkommen til Hasselager

En hyggelig forstad til den sitrende storby.

Kun 10 km. fra Aarhus midtby ligger bydelen Kolt-Hasselager. Et nærværende bysamfund, der udgør en hyggelig forstad til storbyens pulserende liv. I løbet af de sidste 10 år har byen oplevet en befolkningstilvækst, og rolige villakvarterer er skudt op. Som beboer i Kildeparken bliver du derfor en del af et lokalsamfund i udvikling. 

Hasselager er altså ikke kun attraktiv på grund af dens nærhed til Aarhus. Især mange børnefamilier er flyttet til, for at drage fordel af mange pasningstilbud, og velfungerende folkeskoler. Hasselager tilbyder også et aktivt foreningsliv, med gode fritidsfaciliteter og sportsanlæg. Lokalt i Hasselager finder du også flere indkøbsmuligheder, og blandt andet et fitness center.

Hasselager er samtidig omgivet af åbne marker, skove og søer – og alligevel nær motorvejen. En beliggenhed der altså er optimal i forhold til både by og natur.

 

Tæt på det hele

I Kildeparken er du tæt på det hele

Området omkring Kildeparken er særdeles familievenligt, med mange stisystemer, legepladser og hyggelige grønne områder. 

Den lokale folkeskole, Bavnehøj Skole, er tresporet og rummer 630 elever. Ved skolen opføres en kunstgræsbane, så små og store fodboldentusiaster kan glæde sig over fine træningsforhold. Khif-hallen samt en multibane med bander er ligeledes at finde i området ved skolen. 

Med den korte afstand til centrum af Aarhus, kan storbyens handelsliv og kulturtilbud hurtigt tilgås. Bybussen mod Aarhus C (1A) går hvert kvarter – og så stopper den kun 200 meter fra din hoveddør. Lettere bliver det ikke. 

Vil du høre mere om Kildeparken?

 

Skriv direkte til os herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.